Gratis

Samarbejde og fællesskab i skoven

Børn bærer træstamme i fællesskab

Beskrivelse

I dette forløb vil der være fokus på samarbejde og fællesskab. 

Dagen foregår i Havbjerg Skov, hvor vi laver lege og aktiviteter - med udgangspunkt i natur og friluftsliv - som retter vores opmærksomhed imod, hvad et godt samarbejde kræver.

Aktiviteter

Vi går til Havbjerg Skov. Her byder dagen på forskellige aktiviteter og lege. Aktiviteterne er både makkeropgaver, i små grupper og hele klassen sammen. Vi øver at kommunikere, at være opmærksomme på hinanden og at arbejde mod et fælles mål - alt sammen på indskolingsniveau.

En af aktiviteterne er f.eks. at bygge en hule sammen i en mindre gruppe - og i denne proces at blive enige om, hvor hulen skal være, hvordan den skal se ud, at lytte til hinandens forslag, at byde ind, at samarbejde i byggeprocessen mv.

Forberedelse

Inden besøget på Brokholm kan I tage en snak i klassen om de to ord "samarbejde" og "fællesskab".

  • Hvad betyder de to ord?
  • Hvad kender vi til dem og har af erfaringer med dem?
  • Hvorfor er det vigtigt at kunne samarbejde?
  • Hvorfor er det vigtigt at føle sig som en del af et fællesskab?
Efterbehandling

Måske har dagen på Brokholm gjort jer opmærksomme på noget, som I gerne vil sætte fokus på og blive bedre til i jeres klasse? 

Formål

At eleverne får en begyndende forståelse for, hvad et godt samarbejde kræver.

At eleverne øver sig i at samarbejde i forskellige konstellationer. 

At arbejde med og styrke klassens fællesskab.

Sted
Naturcenter Brokholm
Vejsmarkvej 15
7870 Roslev
Tilmelding