Beachflag med teksten "Skiveegnen i bevægelse"
Skiveegnen i bevægelse 2026

Skiveegnen i Bevægelse er en årlig bevægelsesuge, hvor skoler og dagtilbud samarbejder med lokale idrætsforeninger om at give børn og unge gode oplevelser med bevægelse.

Hvert år deltager cirka 3.500 børn og unge, som får mulighed for at prøve forskellige idrætsgrene og møde foreningerne i trygge rammer. Formålet er at skabe glæde ved bevægelse og inspirere flere til et aktivt fritidsliv.

Ugen afholdes den anden uge i september og er en fælles indsats for at styrke fællesskaber og forbindelsen til det lokale foreningsliv.

Børn på atletikbane. Foto: Thomas Køser
Foreningspuljen

Skive Kommune prioriterer samarbejdet mellem dagtilbud, grundskoler og foreningslivet. 

Vil I som forening gerne arbejde med åben skole/dagtilbud og give børnene en unik oplevelse af netop jeres foreningsaktivitet, så har I muligheden for at søge økonomisk støtte fra Foreningspuljen til aflønning af jeres frivillige.

Transportpuljen

Alle kommunale dagtilbud og folkeskoler kan søge transport til åben dagtilbud og åben skole inden for Skive Kommune.