Gratis

Børneyoga og bibelske fortællinger

Illustration af Lea Leten, der viser yogastillingen "Båden" vist af pige

Beskrivelse

I dette forløb får bibelfortællingerne krop, når de bliver kombineret med elementer fra yoga. Eleverne skal være med i to yogafortællinger, hvor fortællingerne understøttes af yogabevægelser. 

Før fortællingerne leger vi os igennem en række yogastillinger, og eleverne får små udfordringer. Måske skal de selv forsøge at sætte bevægelser sammen til små fortællinger.

Efter yogafortællingen slutter vi af med velfortjent afspænding til stille musik.

Andet besøg er bygget op som det første, men med en ny fortælling.

Forløbet foregår på skolen og kræver, at man har adgang til en gymnastiksal eller et lokale med frit gulvareal. Eleverne skal have en måtte at ligge/arbejde på. 

Aktiviteter

1. Besøg af kirken

Under første besøg bliver eleverne introduceret for en række yogastillinger. Så får de en lille øvelse, hvor de skal forbinde to-tre yogastillinger. Derefter kaster vi os ud i en bibelfortælling med hele kroppen og slutter af med velfortjent afspænding til stille musik.

2. Besøg af kirke

Ved andet besøg fortsætter vi, hvor vi slap. Vi repeterer yogaøvelserne og eksperimenterer med, hvordan man kan variere dem. Derefter laver vi endnu en bibelfortælling med yogaøvelser. Inden den afsluttende afspænding får eleverne endnu en øvelser, hvor de forbinder en række yogaøvelser til en lille fortælling. 

Formål

Formålet er at se og opleve bibelfortællingerne på en ny måde. 

Sted
Skive Kirke
Reberbanen 19
7800 Skive
Tilmelding

Kontakt kirke- og kulturmedarbejder

Mette Thybo Jensen

Tlf.nr. 23674177