Grundskole
Gratis

Totalhåndbold 4. klasse 25/26

Håndbold

Beskrivelse

Totalhåndbold er et idrætsstævne for 4. årgang med intentionen om at skabe et fællesskab på tværs af skoleområderne. Totalhåndbold er begejstring, boldføling, rummelighed, fællesskab og fokus på udvikling i introduktionen til håndbold.

  • skabt på børnenes præmisser
  • med garanti for sved på panden og masser af sjov
  • der altid har et niveau, der passer til barnets alder og udvikling

Husk seneste tilmelding den 16.12. 2025

Aktiviteter

Få besøg af en håndboldklub i idrætsundervisningen

Der vil være mulighed for at få besøg med inspiration til idrætsundervisningen på 4. årgang i ugerne 2,3 og 4 umiddelbart op til stævnet i jeres idrætstimer. I forhold til besøgene, der booker i ind i tilmeldingen med interesse og angiver ugedag samt tid for jeres idrætsundervisning, så vil vi i fællesskab samle op og vende retur med hvem og hvornår det vil være muligt at besøge jeres idrætsundervisning. Nederst er der links til at hente materiale til undervisningen.

Totalhåndbold er bygget op om "du-kan" regler og tænkt til at understøtte spillernes succesoplevelser. Stævnet er et breddestævne og de indledende puljer vil blive ombrudt til nye jævnbyrdige puljer.

Niveauer

Der spilles på 3 niveauer:

A: Klubspillere og øvede spillere med fortrolighed til håndbold.

Der spilles i drenge- og pigerækker. 5 spillere med fast målvogter, som IKKE må gå med i angreb.

B: de mindre øvede med en vis fortrolighed mht. kaste- og gribeteknikker.

Der spilles i drenge- og pigerækker. 5 spillere og målvogter må gå med i angreb.

C: nybegyndere/ "forsigtige" spillere der har svært ved kaste- og gribe situationer og hvor placeringsevnen på banen er usikker.

Der spilles i en fælles række for både drenge, piger og mix.

Niveauopdeling er lavet ud fra ideen om, at "lige børn leger bedst".

Forberedelse

Spilleregler

Se link

Holdsammensætning

Alle elever fra klassen eller på årgangen, hvis de har idræt sammen, skal deltage på et hold. Klassen må gerne danne flere hold.

Det bør tilstræbes, at de tilmeldte hold er lige stærke.

En elev må ikke figurere på mere end et hold.

Pointudregning

I tilfælde af pointlighed i puljer gælder følgende:

  • Indbyrdes kamp
  • Målforskel
  • Flest scorede mål
  • Lodtrækning

Kampvarighed

En kamp varer ca. 10 minutter

Banestørrelsen

Der spilles på en mini-håndboldbane. Der er 3 baner i hver hal.

Formål

Totalhåndbold for 4. årgang er en af børnenes muligheder for at deltage i et fælles kommunalt idrætsstævne, hvor sammenhold, fællesskab og aktivitet er det vigtigste.

Din rolle som lærer ved et idrætsstævne

  • Vær aktivt med – det smitter af på børnene, at du som voksen engagerer dig til stævnerne.
  • Stil de gode spørgsmål – hjælp med at sikre at vi kommer omkring de vigtige ting.
  • Saml ideer med hjem til det videre arbejde i idrætsundervisningen.
  • Vær med til at skabe en god stemning – og hjælp børnene med det.

Praktisk information

Sted
KCS Skive
Skyttevej 14
7800 Skive
Skjul detaljer

KCS Skive

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
4. klasse
Fag
Idræt
Pris
Gratis
Periode
29.01.2026 - 29.01.2026
Skjul detaljer

Forplejning

Eleverne skal medbringe madpakker og drikkevarer til dagen.

Der vil være morgenkaffe til de deltagende lærere, og øvrig forplejning står lærerne selv for.

Dommeropgaver

Dommerfunktionen eller coaching varetages af de medvirkende idrætslærere.

Transport

Den enkelte skole arrangerer selv transport til lokaliteten.

Varighed
5 timer
Emneområde
Idræt og bevægelse
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Skjul detaljer

Omklædning

Det anbefales, at eleverne møder op omklædt.

Stævnebase for klassen

De fremmødte elever bliver anvist en plads af stævnelederen, hvor de kan have deres base.

Verdensmål
SDG

Håndbold i skolen

Materiale til "Håndbold i skolen" kan downloades her

Tilmelding

Gratis
Tilmeldingsfrist: 16.12.2025