Pinse - helligånd, fødselsdag og opgave
Beskrivelse
Dette er et forløb, hvor eleverne arbejder med pinsen, Helligånd og den store opgave, som apostlene stod overfor, da Jesus fór til himmels og efterlod dem alene tilbage.
Under besøget i kirken genhører eleverne Pinsefortællingen. Vi taler om den, og om hvad i alverden Helligånden er?
Vi eksperimenterer med ånde/luft, og vi prøver at se og forstå hinanden i legene ”Gæt & grimasser” og ”Kluddermor”.
Pinsen kaldes også kirkens fødselsdag. Det hænger sammen med, at kirken er bygget af ”levende sten”. Hvad det betyder, bliver vi klogere på, og til slut fejrer vi kirkens fødselsdag med sang og flødeboller.
Forberedelse
Hjemme på skolen hører eleverne fortællingen om Kristi Himmelfart og Pinseunderet.
Du kan selv fortælle eller vælge en genfortælling, du sætter pris på. Du kan også kontakte kirke- og kulturmedarbejderen og få forslag til tekst.
Formål
Pinsen er en højtid, de færreste er vant til at markere. Og hvad er det nu lige, den handler om?
Det bliver eleverne klogere på i dette forløb, hvor vi kommer rundt om Pinsen på forskellige måder.
Praktisk information
Se flere detaljer
Selve kirkebesøget varer cirka 60 minutter.
Du bruger også lidt tid på at forberede besøget.
Tilmelding
Kontakt kirke- og kulturmedarbejder
Mette Thybo Jensen
Reberbanen 19


