Grundskole
Gratis

Naturvidenskabsfestival 2026

Børn besøger Naturvidenskabsfestival i Skive

Beskrivelse

Læringsambassaden udbyder igen i uge 39 Naturvidenskabsfestival 2026 for alle børn og unge i Skive Kommune.

Naturvidenskabsfestivalen har til formål at skabe engagerende og inspirerende science-oplevelser for børn og unge i samarbejde med en række lokale partnere.

Årets tema: Alt hænger sammen

I 2026 sætter festivalen fokus på de forbindelser og sammenhænge, der findes overalt omkring os. Små detaljer kan få betydning for de helt store linjer, og når vi undersøger verden, opdager vi, at intet står alene.

Temaet udfoldes gennem tre undertemaer: Fra det lille til det store, Intet forsvinder – alt forandres samt Sprog og symboler. Gennem naturvidenskab, teknologi og undersøgende aktiviteter skal børn og elever opleve, hvordan verden hænger sammen – fra de mindste byggesten til de største systemer, fra fortid til fremtid og fra naturens kredsløb til de tegn og koder, vi bruger til at forstå og beskrive verden.

Der vil være aktiviteter målrettet både dagtilbud og grundskole. Er du nysgerrig på en aktivitet, som ikke er rettet mod din målgruppe, er du velkommen til at kontakte arrangøren – ofte kan aktiviteten tilpasses.

 

Booking og deltagelse
I booker jer ind på en bestemt dag. Det vil sige, at I ikke selv kan booke en bestemt aktivitet. På baggrund af jeres tilmelding sammensætter vi et program med ca. to aktiviteter, der passer til jeres klassetrin og alder. På den måde sikrer vi en god fordeling på de mest populære aktiviteter, så flest muligt får en plads.

Ud over de planlagte aktiviteter vil der være en lang række stande med naturfaglige aktiviteter, som kan besøges uden forudgående booking. Her vil SOSU-elever være til stede for at støtte børnene i arbejdet med de forskellige aktiviteter.

Booking sker på nedenstående link. Bemærk at I kun kan booke, hvilken dag I ønsker at deltage og ikke en konkret aktivitet

Onsdag kan udelukkende bookes af børnehaver samt 0.-1.  klasse.

Torsdag kan udelukkende bookes af 2.-6. klasse.

Formål

Hvorfor deltage i Naturvidenskabsfestival?

Der er mange gode grunde til at være med i den årligt tilbagevendende naturvidenskabsfestival. Her er nogle få:

  • Børnene møder naturvidenskaben i virkeligheden gennem lokale aktivitetsudbydere

  • Alle tematiserede undervisningsforløb er gratis.

  • Få inspiration til naturfaglige læringsforløb i din undervisning

  • Giv den naturfaglige kultur på din skole eller i din daginstitution en vitaminindsprøjtning

Praktisk information

Sted
Læringsambassaden
Brårupgade 18C
7800 Skive
Forløbstype
Besøg på egen hånd
Forløb med formidler
Målgruppe
Børnehaveklasse
1. klasse
2. klasse
3. klasse
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
Fag
Biologi
Fysik/kemi
Geografi
Matematik
Natur/teknologi
Pris
Gratis
Periode
24.09.2026 - 24.09.2026
Skjul detaljer

Mandag, tirsdag og onsdag i uge 39.

Varighed
Skjul detaljer

I tidsrummet kl. 9-13 kan I prøve forskellige aktiviteter.

Alle aktiviteter med booking varer som udgangspunkt 30 min. Enkelte aktiviteter kan vare længere.

Derudover er der forskellige drop-in-aktiviteter af varierende varighed.

Emneområde
Bæredygtighed, klima og verdensmål
Innovation og entreprenørskab
Natur, friluftsliv og udeskole
Naturvidenskab
Teknologiforståelse
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Verdensmål
SDG
SDG
SDG
SDG

Tilmelding

Gratis

Onsdag kan udelukkende bookes af børnehaver samt 0.-1.  klasse.

Torsdag kan udelukkende bookes af 2.-6. klasse.

Tilmeldingsfrist: 18.09.2026