Grundskole
Gratis

Musical: Vi kommer alle et sted fra

Unge står rundt om en kiste.

Beskrivelse

Milles bedste ven skal flytte fra byen. Hendes veninde går alt for meget op i, at der skal bygges en ny Burger King, og hun er tvunget til at skulle på museum og se på en kedelig, gammel udstilling om Skives fortid...

Eller måske er den ikke så kedelig endda? Asger og hans band drømmer store musikdrømme i Skive i 1988, og som Mille og vennerne dykker længere og længere ned i fortiden, bliver det sværere og sværere at skelne nutidens problemer fra fortidens problemer.

"Vi kommer alle et sted fra" er en nyskrevet musical om ungdommen i Skive med nedslag i nutiden og i et fiktivt Skive i 80'erne. Forestillingen tager spørgsmål op om identitet, tilhørsforhold, håb og fremtid for unge mennesker i en provinsby. En forestilling, der på drømmende og drilsk facon forsøger at indkapsle oplevelsen af at bo i Skive og understrege, at Skive kan mere, end man måske lige skulle tro. Selvfølgelig med musik, der har rødder i Skive by!
 

Musicalen er et af jubilæumsårets fyrtårnsarrangementer, som er blevet til med støtte fra Spar Vest Fonden.

Forberedelse

Tal med dine elever om god opførsel.

Inden forestillingen er det vigtigt, at I taler med jeres elever om god opførsel, så det bliver en god oplevelse for alle både tilskuere og vores unge på scenen.

Vores medvirkende unge har lagt sig i selen for at give jer en god forestilling. Det er både sårbart - og helt vildt sejt og udviklende - at stille sig op på en scene foran så mange mennesker. Derfor har vores unge brug for, at der bliver grint med dem - og ikke af dem. Og at der bliver klappet og hujet på de gode tidspunkter. Andre tidspunkter er det bedre at tie stille.

Formål

Formålet er at give eleverne en kulturel oplevelse i forbindelse med Skives 700 års købstadsjubilæum. 

Praktisk information

Sted
Kulturcenter Skive
Skyttevej 12
7800 Skive
Skjul detaljer

Koncertsalen

Forløbstype
Forestilling
Målgruppe
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Modtageklasser
Børn og unge med særlige behov
Fag
Dansk
Drama
Historie
Musik
Samfundsfag
Pris
Gratis
Periode
07.04.2026 - 08.04.2026
Skjul detaljer

Der er to forestillinger den 7. og 8. april 2026. kl. 10. 

Varighed
1.5 timer
Emneområde
Film, musik, teater og dans
Faciliteter
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold

Tilmelding

Gratis

Tilmeld dig via linket nedenfor.

Husk at booke pladsbillet til hver deltager, også medfølgende voksne (dvs. 1 billet pr. person).

Du kan kun booke billetter med et gyldigt e-maildomæne knyttet til din arbejdsplads. 
Følgende er gyldige: @skiveskoler.dk, @skivekommune.dk, @thise-friskole.dk, @friskoleniskive.dk og @furfriskole.dk

Tilmeldingsfrist: 20.02.2026