Mini Skills Skive 21. januar 2026
Beskrivelse
Mini Skills Skive er en uddannelsesdag for alle 7. klasser i Skive Kommune.
Eventet foregår på Resen Skole i Skive, Furvej 9, 7800 Skive á 2 runder.
Program for dagen ser overordnet således ud:
Runde 1:
kl. 8.45-9.00 : Ankomst Hold 1 (udlevering af keyhangers og muleposer)
kl. 9.00-9.10: Velkomst og fælles opstart i Resen Hallen
kl. 9.10-11.10: Elever besøger stande på 3 lokationer (Hallen, gymnastiksalen og udeområde)
kl. 11.10-11.30: Afrunding, præmieuddeling og tak for i dag.
Runde 2:
12.00-12.10: Ankomst Hold 2 (udlevering af keyhangers og muleposer)
12.10-12.20: Velkomst og fælles opstart i Resen Hallen
12.30-14.30: Elever besøger stande på 3 lokationer (Hallen, gymnastiksalen og udeområde)
14.30-14.50: Afrunding, præmieuddeling og tak for i dag.
Praktisk info:
- Hver skole får et område i hallen til overtøj m.m.
- Lærer tilknyttet klassen får udleveret kuvert med keyhanger og kort med farveskift for rækkefølge mellem lokationerne + der er en mulepose til hver elev.
- Lærerne hjælper med at holde eleverne beskæftiget i aktiviteter på standene
- Der er afsat 40 min. pr. lokation, så hver elev kan rotere mellem standene inden for områderne.
- Båthorn lyder ved skifte af lokation
- Der er lodtrækning om klassepræmier efter hver runde (formiddag og eftermiddag)
- Husk varmt tøj til udeområdet - teltene er opvarmet, men flere aktiviteter i udeområdet foregår udenfor.
Aktiviteter
25 lokale virksomheder og institutioner har hver en stand med en aktivitet, der passer til den jobtitel de repræsenterer. Eleverne skal deltage i aktiviteter og afprøve faget.
Forberedelse
Som forberedelse til dagen, kan eleverne med fordel se de videoer på plakaten for Mini Skills Skive.
Herudover opfordres lærerne til at tale med eleverne om, hvilke kompetencer og interesser, eleverne hver især har, så de på den baggrund kan møde Mini Skills-dagen med større bevidsthed om egne styrker og nysgerrighed på nye fagområder.
Læreren kan desuden med fordel arbejde med elevernes forhåndsviden om de deltagende brancher og jobfunktioner samt drøfte, hvad man kan spørge virksomhederne om undervejs. Det anbefales også, at eleverne forbereder sig på at være aktive, stille spørgsmål og reflektere over, hvad de oplever, så dagen efterfølgende kan bruges som afsæt for samtaler om uddannelsesvalg og den kommende erhvervspraktik.
Formål
Mini Skills har til formål at give elever i 7. klasse et praksisnært og realistisk indblik i uddannelser og job, særligt de erhvervsrettede. Gennem konkrete opgaver og mødet med lokale virksomheder styrkes elevernes forståelse for sammenhængen mellem skole og arbejdsliv. Mini Skills bidrager til at kvalificere elevernes uddannelsesvalg, øge motivationen og forberede dem på obligatorisk erhvervspraktik i 8. og 9. klasse samt understøtte samarbejdet mellem skoler, ungdomsuddannelser og erhvervsliv.
Praktisk information
Se flere detaljer
Eleverne ankommer foran Resen Hallen.
Se flere detaljer
Mini Skills Skive er et éndags-arrangement
Se flere detaljer
Hver runde tager ca. 3 timer + transporttid
Se flere detaljer
Medbring selv lidt mad og drikke i en rygsæk.
Program for Mini Skills Skive
Program for Mini Skills Skive 2026 onsdag den 21. januar 2026 på Resen Skole i Skive.
Der er ca. 400 elever i alt fordelt på to hold (Hold 1 formiddag og Hold 2 eftermiddag)
Hold 1 og 2
Se hvornår din skoleklasse skal komme til Mini Skills Skive.
Der er to hold.
Jobtitler, du møder til Mini Skills Skive
Se de 28 jobtitler, du kan møde til Mini Skills Skive. Se også tilhørende videoer.
Liste over stande/virksomheder
Her kan du se hvem der står på standene til årets Mini Skills Skive.
Tilmelding
Alle 7. klasser er automatisk tilmeldt via May-Britt Hestehauge.


