Grundskole
Gratis

Høvdingebold 3. klasse 25/26

En grøn høvdingebold

Beskrivelse

Høvdingebold er et idrætsstævne for 3. årgang med intentionen om at skabe et fællesskab på tværs af skoleområderne. Det er en af 3. årgangs første muligheder for at komme afsted til et idrætsstævne, og det skal derfor være en god oplevelse, og her er høvdingebold et fantastisk spil, hvor alle kan være med. Stævnet er niveaudelt.

  • skabt på børnenes præmisser
  • med garanti for sved på panden og masser af sjov
  • der altid har et niveau, der passer til barnets alder og udvikling

Husk seneste tilmelding den 16.12 2025

Aktiviteter

Høvdingebold er et frisk skolespil, som alle kan være med til. Reglerne er enkle og det gælder om at udradere det andet hold. Stævnet er et breddestævne, dvs. at efter indledende puljer ombrydes der til "lige" puljer.

Holdene bestemmer selv sammen med deres lærer, hvor mange udskiftningsspillere, der skal være.

Niveauer

 Der spilles på 2 niveauer med blandede hold.

A: de øvede/"vovede" boldspillere

B: de mindre øvede/"forsigtige" boldspillere

Ved flere hold i samme række skal disse hold være lige stærke og en elev må ikke spille på mere end et hold. 

Forberedelse

Spilleregler

se link

Holdsammensætning

Alle elever fra klassen eller på årgangen, hvis de har idræt sammen, skal deltage på et hold. Klassen må gerne danne flere hold.

Det bør tilstræbes, at de tilmeldte hold er lige stærke.

En elev må ikke figurere på mere end et hold.

Pointudregning

  • 3 point for et færdigspillet vundet sæt
  • 2 point for et IKKE færdigspillet sæt, hvor der er flere spillere på det ene hold end det andet
  • 1 point til hvert hold for et IKKE færdigspillet sæt (holdene har lige mange spillere på banen, når tiden løber ud)

I tilfælde af pointlighed i de indledende puljekampe gælder følgende:

  • indbyrdes kamp
  • pointforskel
  • flest scorede point
  • lodtrækning

Kampvarighed

En kamp varer 15 minutter og antal sæt sammentælles

Banestørrelsen

Banestørrelsen er en volleyballbane med opmålt høvdingefelt (se link til banestørrelse)

Formål

Høvdingebold for 3. årgang er en af børnenes første muligheder for at deltage i et fælles kommunalt idrætsstævne, hvor sammenhold, fællesskab og aktivitet er det vigtigste.

Din rolle som lærer ved et idrætsstævne

  • Vær aktivt med – det smitter af på børnene, at du som voksen engagerer dig til stævnerne.
  • Stil de gode spørgsmål – hjælp med at sikre at vi kommer omkring de vigtige ting.
  • Saml ideer med hjem til det videre arbejde i idrætsundervisningen.
  • Vær med til at skabe en god stemning – og hjælp børnene med det.

Praktisk information

Sted
Søby-Højslev arena
Stoholmvej 20, Nr. Søby
7840 Højslev
Skjul detaljer

Nr. Søby Arena

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
3. klasse
Fag
Idræt
Pris
Gratis
Periode
22.01.2026 - 22.01.2026
Skjul detaljer

Forplejning

Eleverne skal medbringe madpakker og drikkevarer til dagen.

Der vil være morgenkaffe til de deltagende lærere, og øvrig forplejning står lærerne selv for.

Dommeropgaver

Dommerfunktionen eller coaching varetages af de medvirkende idrætslærere.

Transport

Den enkelte skole arrangerer selv transport til lokaliteten.

Varighed
5 timer
Emneområde
Idræt og bevægelse
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Skjul detaljer

Det anbefales, at eleverne møder op omklædt.

Stævnebase for klassen

De fremmødte elever bliver anvist en plads af stævnelederen, hvor de kan have deres base.

Verdensmål
SDG

Tilmelding

Gratis
Tilmeldingsfrist: 16.12.2025