Grundskole

Et æble om dagen

Billede

Beskrivelse

I dette forløb får du mulighed for at besøge Pometet i Rødding, hvor I får undervisning i biernes bestøvning af æbletræerne, lærer at moste og plukke æbler. 



 

Aktiviteter

Man kan bruge introforløbet i materialet fra Planter er også mad - Plantekendskab. Det findes både til indskoling og mellemtrin. 

Her arbejder man med følgende:

  • Opdeling i frugt og grønt. 
  • Besøg den lokale Brugs eller købmand og undersøg, hvor de forskellige frugter kommer fra og tegn det ind på et verdenskort når I kommer hjem. 
  • Definition på frugt hhv. kulinarisk/kulturelt og botanisk
  • Sæson
  • Klima
  • Familie – slægt – arter
  • Linné som grundlægger af den videnskabelige klassifikation.
  • Læs evt. børnebogen om Carl von Linné - "Drengen som blev ved at samle" 

Hvert barn kan undersøge et æble med en æblenøgle og lave en smagstest. Der ligger materialer til dette i EasyIQ.

Forberedelse

Herefter bookes et besøg hos Pometet. Se på deres profil hvordan. 

Efterbehandling

Forslag til efterbehandling:

  • Når I kommer hjem kan I skrive om jeres oplevelse ud fra nogle billeder I har taget under besøget, hvor du som lærer kan se, om eleverne er i stand til at bruge de fagord de har lært. 
  • I kan også lave mad med æbler. 
  • I kan lave et quiz brætspil med spørgsmål til det I har lært. 
  • Spil Kahoot her eller søg på æbler. 

Formål

Formålet med forløbet er at eleverne: 

  • lærer at anvende fagord om æbler, som f.eks. sort, stilk, bestøvning, most, pulp m.m. 
  • lærer at undersøge et æble med en naturvidenskabelig tilgang.
  • får mulighed for at koble deres teoretiske viden med deres egne oplevelser og sanseindtryk. 
  • lærer at kategorisere frugt i 5 kategorier: stenfrugt, kernefrugt, nød, bær, kapsel
  • får kendskab til Carl von Linné. 

Praktisk information

Sted
Pometet
Nørremarken 4, Spøttrup Mark
7860 Spøttrup
Skjul detaljer

Pometet Rødding Æblets by

Nørremarken 4, Spøttrup Mark

7860 Spøttrup

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
Fag
Natur/teknologi
Pris
500 kr. pr. forløb
Periode
Hele året
Skjul detaljer

15,- pr. barn til dunk med most. 



 

August-Oktober 

Det er optimalt at starte på dette forløb i august inden æblesæsonen begynder.

Varighed
Skjul detaljer

Besøget hos Pometet varer 1-1,5 time. To frivillige fra foreningen sørger for det praktiske omkring mostning. Lærerne sørger for, at der på forhånd er dannet fire elevgrupper.

Emneområde
Natur, friluftsliv og udeskole
Verdensmål
SDG

Ideer til madkundskab

Lav mad med æbler 



 

Forløb om træernes blomster

Der ligger et godt forløb på Skoven i Skolen om træernes blomster, som man kan arbejde med, som forberedelse til dette forløb. Det er bedst i maj/juni, hvor træerne blomstrer.

Planter er også mad

På denne side er der et godt og fagligt undervisningsmateriale man kan plukke i. 

Vælg indskoling eller mellemtrin under Lærervejledning.