Grundskole
Gratis

Dukketeater - lignelser og lav selv dukker

Elever laver stangdukker

Beskrivelse

Eleverne skal formidle tre lignelser igennem dukketeater med stangdukker, de selv laver.

Aktiviteter

HJEMME

Kirke- og kulturmedarbejder, Mette Thybo Jensen, kommer ud i klassen og fortæller tre lignelser: Den barmhjertige samaritaner, Zakæus og Arbejderne i vingården. Med klassen gennemgår hun, hvad de handler om, vanskelige ord og lignelsernes samtid.

Herefter deles eleverne i grupper, som hver får en lignelse. De skal nu aftale hvilke figurer, der er med, og hvem der skal spille hvad. De skal også vælge en fortæller, som kan binde scenerne/replikkerne sammen. Herefter laver de et storyboard, hvor de beslutter, hvad der skal ske i de enkelte scener, hvilke replikker de skal sige, og hvad fortælleren skal sige/læse op. Efter denne proces skal de have overblik over, hvilke dukker de skal lave, og om der skal laves enkle rekvisitter fx hus, æsel eller træ.

Inden besøget i kirke skal eleverne have tid til at øve deres lignelse. 

UDE

Næste stop er et besøg i kirken. Her laver eleverne rigtige stangdukker. De får tid til at øve deres lignelse og viser dem til slut for hinanden i kirkens flotte dukketeater.

Formål

Formålet er at lade eleverne fordybe sig i tre lignelser fra Det Nye Testamente. Efter en grundig gennemgang af lignelserne i fællesskab, skal eleverne gruppevis omdanne en lignelse til dukketeater. De skal lave story board, replikker og stangdukker og til sidst vise deres arbejde for hinanden i kirkens flotte dukketeater.

Praktisk information

Sted
Skive Kirke
Reberbanen 19
7800 Skive
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
4. klasse
5. klasse
6. klasse
Fag
Kristendomskundskab
Pris
Gratis
Periode
Hele året
Varighed
6 lektioner
Emneområde
Film, musik, teater og dans
Kulturhistorie og tro

Tilmelding

Gratis
Tlf.: 23 67 41 77