Dagtilbud
Gratis

Mig og min krop

Billede

Beskrivelse

Lær kropsdelenes navne med fart, spænding og afslapning.

Aktiviteter

Legen kan leges ude som inde på et afgrænset areal. Der udvælges mindst én, som er fanger. Ved mange deltagere opdeler man dem i grupper med hver sin fanger. Ved de helt små er det den voksne, der styrer legen. Her er betoning og artikulationen vigtig, så børnene fornemmer rytmen i remsen og tydeligt kropssprog.  Når de bliver ældre, kan de lære remsen og bevægelserne udenad og evt. selv være fanger.

Det er fangeren, alle skal gentage og imitere og selvfølgelig løbe fra. Fangeren fremsiger remsen. En linje af gangen: "Mig og min krop" og laver én bevægelse til. Alle andre siger: "Mig og min krop" og laver den samme bevægelse. Sådan fortsætter man, indtil man når til: fange jer... det er ikke svært.

Alle skal fanges og bringes til ro med fx massage/knus/berøring/ligge under noget tungt.

Remsernes rækkefølge:

Mig og min krop

Jeg kan være stor

Jeg kan være lille

Jeg kan være flad som en krokodille

Jeg kan trille

Være rund som en kugle

Flyve højt som himlens fugle

Jeg kan nå mit hoved

Jeg kan røre min mave (evt. flere kropsdele på)

Jeg kan nå mine tæer...

Fange jer... det er ikke svært

Forberedelse

Udskriv evt. remsen, så fangerne kan støttes i at huske rækkefølgen.

I A-Sports Idébank kan du hente legen som pdf.

Formål

Sanserne bliver virkelig stimuleret med spænding, sjov, energi, tempo og berøring. Spændingsfeltet mellem det remsestyrede forløb, det frie fangeforløb og den efterfølgende ro-på-session er fantastisk.
Børns læring om deres krop, sanser og bevægelsesmuligheder er afgørende for deres motoriske, emotionelle og kognitive udvikling.

Praktisk information

Forløbstype
Forløb i institutionen
Målgruppe
Børn og unge med særlige behov
2 år
3 år
4 år
5 år
6 år
Læreplanstemaer
Alsidig personlig udvikling
Kommunikation og sprog
Krop, sanser og bevægelse
Social udvikling
Pris
Gratis
Periode
Hele året
Emneområde
Idræt og bevægelse
Litteratur, medier og sprog
Trivsel, fællesskab og mobning
Verdensmål
SDG

Se hele A-Sports katalog med Motorik: 

Motorik vol 1 (a-sport.dk)

Motorik vol 2 (a-sport.dk)

 

Find visuel guide til øvelse og materiale i pdf på:

a-sport.dk