Dagtilbud
Gratis

Flyv med vinden – vindmaskine

Papirflyver, NN

Beskrivelse

I denne aktivitet skal børn og elever eksperimentere med at bygge og afprøve papirflyvere i en stor vindmaskine, som kan skabe en mindre storm. Her får deltagerne mulighed for at teste, hvordan vinden påvirker deres flyvere – både når de kastes mod vinden og med vinden.

Aktiviteten lægger op til leg, undersøgelse og refleksion: Hvilken type papirflyver klarer sig bedst i modvind? Hvad sker der, når vinden arbejder med flyveren i stedet for imod? Skal flyveren være tung, let, have store eller små vinger?

Børnene kan måle og sammenligne, hvilken flyver der flyver længst i begge retninger. Gennem justeringer og gentagne forsøg arbejder de med vigtige begreber som luftmodstand, aerodynamik og vindkraft – og oplever, hvordan naturvidenskabelige principper folder sig ud i praksis.

Booking og deltagelse
Som noget nyt i år booker I jer ind på en bestemt dag. Det vil sige, at I ikke selv kan booke en bestemt aktivitet. På baggrund af jeres tilmelding sammensætter vi et program med ca. to aktiviteter, der passer til jeres alder eller klassetrin. På den måde sikrer vi en god fordeling på de mest populære aktiviteter, så flest muligt får en plads.

Ud over de planlagte aktiviteter vil der være en lang række stande med naturfaglige aktiviteter, som kan besøges uden forudgående booking. Her vil SOSU-elever være til stede for at støtte børnene i arbejdet med de forskellige aktiviteter.

Følg link med tilmelding for at booke en dag til naturvidenskabsfestival. Bemærk at I kun kan booke, hvilken dag I ønsker at deltage og ikke en konkret aktivitet.

Mandag kan udelukkende bookes af børnehaver og 0. klasse.

Tirsdag og onsdag kan udelukkende bookes af 0. - 6. klasse.

Tilmelding

Formål

Når aktiviteten er gennemført:

  • Har børnene arbejdet eksperimenterende med aerodynamik og vindens påvirkning
  • Har børnene testet og forbedret deres modeller i forhold til forskellige vindretninger
  • Har børnene arbejdet med begreber som luftmodstand, balance, form og bevægelse
  • Har børnene målt og sammenlignet, hvilken papirflyver der flyver længst i modvind og medvind
  • Har børnene haft en sjov, undersøgende og naturvidenskabelig oplevelse, hvor teori og praksis smelter sammen

Praktisk information

Sted
Læringsambassaden
Brårupgade 18C
7800 Skive
Forløbstype
Forløb til egen undervisning
Målgruppe
3 år
4 år
5 år
6 år
Pris
Gratis
Periode
22.09.2025 - 22.09.2025
Emneområde
Naturvidenskab

Tilmelding

Gratis
Tilmeldingsfrist: 12.09.2025