
Sparekassen Danmark
Præsentation
Hvordan får man styr på sit budget?
Hvad koster det at flytte hjemmefra?
Og hvordan får man gode økonomiske vaner?
Sparekassen Danmarks ungekoncept tilbyder undervisning, der gør privatøkonomi relevant og let at forstå for unge. Med dialog, øvelser og konkrete eksempler skaber vi refleksion og læring om de økonomiske valg, som unge møder i hverdagen og senere i livet
Pædagogisk profil
Hos Sparekassen Danmark tror vi på, at økonomisk forståelse er en vigtig livskompetence. Vi ønsker at møde børn og unge i øjenhøjde og gøre økonomi til noget, de kan genkende fra hverdagen. Med afsæt i vores erfaring med unge og privatøkonomi skaber vi engagerende undervisning, hvor dialog, refleksion og konkrete øvelser er i centrum.
Målet er, at eleverne går fra undervisningen med:
- ny viden
- større selvtillid
- konkrete værktøjer, som kan bruges i deres eget liv.


