Søg transport
Lige adgang til at komme på tur
Skive Kommunes transportpulje har til formål at sikre alle børn og unge lige adgang til læring og oplevelser uden for skolen og institutionen.
Transportpuljen kan søges af alle kommunale dagtilbud og folkeskoler til åben dagtilbud og åben skole i Skive Kommune. Den er fordelt i to rater med åbning to måneder før rateperiodens start:
Rate 1: Den 1. januar til den 30. juni. Åbner den 1. november
Rate 2: Den 1. juli til den 31. december. Åbner den 1. maj.
Se hvad transportpuljen dækker.
Brug cyklen og fornuften – så kan flere komme på tur
6.-10. klasse går eller cykler, hvis afstanden er under 6 km, under forudsætning af, at de trafikale forhold er sikre. I Skive by findes der ingen trafikfarlige veje.
Vælg offentlig transport én eller begge veje, hvis cyklen ikke er en mulighed.
Vælg først en leverandør, hvis ikke gåben, cykel eller offentlig transport er en mulighed.
Planlæg altid samkørsel, hvis I er flere institutioner/skoler i lokalområdet, der skal på tur.
Sådan ansøger du om transport
1. Indhent pris
Offentlig transport: Rejser I med offentlig transport, betaler I med Rejsekort Erhverv. Du kan beregne rejseprisen for en gruppe med prisberegneren: Fare Calculator | Rejsekort.dk. Klik på linket i den lyseblå bjælke i prisberegneren for at sammensætte gruppen.
Er der børn under 12 år med på rejsen, er der særlige regler for, hvor mange børn, man må tage gratis med, og hvor mange man skal betale for. Læs mere om Rejsekort Erhverv: Sådan rejser du | rejsekort.dk (gå til fanen ”Check flere ind på ét kort).
Vognmand: Er gåben, cyklen eller offentlig transport ikke en mulighed, indhenter du tilbud hos 2-3 leverandører ved brug af ’frase’ i Dynamic Template. Vejledning 'frase' i Dynamic Template
2. Ansøg om forhåndsgodkendelse
Ansøg om forhåndsgodkendelse af transport, før I tager på tur. Når din ansøgning er godkendt, modtager du et ID-nummer i bekræftelsesmailen.
Søger du transport til lokale læringsforløb, vælg da "Forløb findes ikke på listen" i formularen.
3. Bestil transport
Når din ansøgning om refusion af transport er godkendt, bestiller du transport ved leverandøren.
Husk at bede leverandøren om at knytte ID-nummeret fra godkendt ansøgning til fakturaen.
4. Få dækket udgifterne
Du kan få dækket udgiften til transport, når din ansøgning er godkendt, og aktiviteten er afholdt.
Offentlig transport: Du får overført pengene.
Vognmand: Du overflytter fakturaen fra leverandøren i Prisme365 til CHJE. Fakturaen skal indeholde:
- Turens formål
- Pris
- ID-nummer (fra bekræftelsesmail om ansøgning til transport)
- Din godkendelse af, at turen er gennemført.
Lokale initiativer
Du kan også søge om refusion af transport til læringsforløb, som endnu ikke ligger på læringsportalenskive.dk. Vælg da "Forløb findes ikke på listen" i ansøgningsformularen.
Forløbet skal udbydes inden for Skive Kommune af en tredje part, fx en lokal forening eller virksomhed.
Transport til lokale udflugter uden formidling samt elev-elev formidling, fx forestillinger på efterskoler, betales selv.
Udbyderen af forløbet kan efterfølgende blive kontaktet med opfordring til at udbyde læringsforløbet på læringsportalenskive.dk.
