Tøjindsamling til "Genbrug i Fællesskab"
Beskrivelse
I uge 37 (efterår 2025) inviteres alle Skive Kommunes 4., 5. og 6. klasser til at deltage i indsamling af tøj til genbrugsbazar.
Genbrugsbazaren er en mulighed for børn og unge at få brugt, men godt sportstøj og udstyr, som er doneret af familier i Skive og indsamlet bl.a. af de deltagende skoleklasser. Formålet er at fjerne barrierer for at indgå i foreningslivet og sikre, at mere tøj og udstyr i sportsverdenen genbruges frem for at smides ud.
Uddelingen af tøjet vil foregå i forlængelse af en 1. divisionskamp med Skive FH's herrehold. Genbrugsbazaren er et samarbejde mellem Skive FH, Svanerent, Spar Nord i Skive, DEIF, John Frandsen A/S - Skive, Green Innovation Makers / Business Skive, Skive Kommune, SIS og Fritidsmentor.
Konkurrence for 4., 5. og 6. klasserne
Klasserne inviteres til at deltage i en konkurrence om at indsamle mest tøj inden slut af uge 37
- Hvem kan indsamle flest kilo brugt sportstøj (pr. elev)
- Tøj til konkurrencen hentes på skolen mandag den 15.9.25 (uge 38)
- Der er kr. 5000,- i præmier (præmien kan gå til fællesskabsaktiviteter for klassen/årgangen eller for hele skolen)
- Få besøg af spiller fra Skive fh til en sjov træning i idrætstimerne (ved tilmelding kan ønskes tidspunkt - så håber vi, at det kan opfyldes)
- Få genbrug og grønne værdier italesat i uge 37
- Man må starte indsamling fra ved tilmelding
- Vinder offentliggøres ved Genbrugsbazaren i KCS Skive
#genbrugifællesskab
Aktiviteter
Det er frit, hvordan man vil gribe opgaven med indsamling an. Man kan lave et forløb i klassen, og her kan der f.eks. laves følgende:
- lave en video som kan deles
- lave en udstilling
- opgave om smid-ud-kulturen med fokus på genbrug
- samle ind hos familie og venner
- ... hvad I kan finde på af gode ideer.
Forberedelse
Som et led i Skiveegnen i Bevægelse i uge 37, så er der en oplagt mulighed for at få en snak på klassen om, hvad man kan bruge sin fritid til. På den måde hjælper i jeres børn og unge med at fortsætte aktiviteterne udover uge 37.
I har bedst kendskab til jeres børn og vil derfor også være de bedste til at snakke fritid, aktiviteter og fællesskaber efter skoletid med dem. Vi har fremstillet et samtaleark, som I finder nederst her på opslaget. Vi forestiller os, at i bruger det i samtalen med børnene. Arket kan så tages med hjem og vises til forældrene, så der evt. kan laves aftaler om at starte til en aktivitet. Vedhæftet er også en liste over foreninger i skolens nærområde (listen er ikke fuldendt og der kan være lokale begrænsninger..)
En ekstra mulighed som en klasseaktivitet kunne være ”tag en ven med”, hvor allerede foreningsaktive kan invitere en ven med til sin idræt. Ofte er det nemmere at starte en aktivitet op, hvis man får en invitation fra en man kender. Nedenstående link indeholder skabeloner til at lave en invitation til en ven (kunne være en klasseaktivitet).
Efterbehandling
Tøjet skal være pakket i klare sække, som er lukkede. I hver sæk skal være seddel med navn på skole/klasse.
Tøjet vil blive afhentet i løbet af mandag den 15. september 2025 af frivillige fra Skive FH.
Formål
- at bevidstgøre børn og unge om grønne værdier
- at styrke elevernes oplevelse af at gøre en forskel - sammen
- at understøtte vores egnsbrand RENT LIV i praksis: Grønne handlinger i fællesskab, der bidrager til en egn i balance
- at give mulighed for en tværfaglig undervisningsaktivitet med konkurrenceelement, bevægelse og lokal forankring.
Praktisk information
Se flere detaljer
KCS, Skive
Flere i foreningen
Flere i foreningen
Oversigt over foreningstilbud
Oversigt over foreningstilbud
Tilmelding
Du tilmelder dig "Genbrug i fællesskab", hvor I arbejder selv hjemme på skolen. Tilmeldingen vil være til afhentning af tøjet mandag den 15. september.
Der vil komme en invitation til de tilmeldte skoler senere til uddeling af tøjet til en håndboldkamp i KCS (Denne dato er jo ikke fastsat endnu).