Grundskole
Kulturliv

Teater - spil, øvelser, sport, hatteteater

Billede

Beskrivelse

Jeg kan hjælpe jer med at realisere teaterprojekter, uanset om det er en forestilling, dramaøvelser, teatersport eller hatteteater.

Vi skaber et kreativt rum, hvor oplevelse og samskabelse er i fokus frem for kostumer, sceneopsætning og repliktræning.

Leg, sang og dans guider deltagerne ind i rollerne, og gennem dramaøvelser og samskabelse opstår en levende teateroplevelse. Måske vil gruppen selv designe deres egen historie til teaterstykket?

For de større børn kan teatersport være oplagt, da det giver mulighed for improvisation, samarbejde og udvikling af sceniske færdigheder. Aktiviteten kan gennemføres med publikum til stede, hvor gruppen opdeles i henholdsvis udøvere og publikum, hvilket skaber en dynamisk og interaktiv teateroplevelse.

Aktiviteter

Jeg kommer alt efter, hvad I ønsker, eller jeg kan præsentere mulighederne for jer ved første besøg samt lave dramaøvelser for at lære hinanden at kende og inspirere.

Ved alle forløb introducerer jeg med korte informationer, teateropvarmning og efterfølgende valgte teateraktivitet. 

 

Forberedelse

I fortæller gerne klassen, at de skal være med i et spændende teaterforløb, hvor de bliver aktivt deltagende og får en oplevelse, de ikke har prøvet før. Det er altid en god idé at tale med gruppen og spørge, om nogen har erfaring med teater, og hvad de tror, det kan være.

I må gerne fortælle, at jeg kommer og er super interesseret i, hvordan vi mennesker spiller roller over for hinanden. Jeg er både en rollespiller og en "teaterfreak" i den gode stil!

Efterbehandling

Udstilling eller skriftligt projekt: Klassen kan præsentere deres karakterer, fortællinger og arbejdsproces gennem tegninger, skriftlige refleksioner eller små improvisationer i klassen.

Fortsat leg med roller og historier: Eleverne opfordres til at udvikle nye historier og roller både i undervisningen og i frikvarteret. De kan skabe små teaterstykker, lege videre med kostumerne fra teaterforløbet eller improvisere nye scener.

Forældre/publikumsinddragelse: Forældrene og andre interesserede kan inviteres til en opsamling eller fremvisning, hvor de får indblik i klassens arbejde og refleksioner. Dette forankrer oplevelsen og giver den liv uden for undervisningen.

Gentagelse og integration i praksis: Klassen kan skabe nye drama- og teaterforløb med guidning efter behov, så teateraktiviteter bliver en gentagende del af undervisningen.
 

For at skabe sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at koble forløbet til et emne, I arbejder med før og efter.

Find inspiration længere nede på siden, hvor der er linket til relevante forløb på forskellige portaler.

Formål

Kulturel og historisk forståelse: Teaterprojekter kan inddrage historiske elementer og digtning, hvilket giver eleverne en dybere indsigt i tidligere tiders samfund, fortællinger og kunstneriske udtryk. Gennem arbejdet med klassiske og moderne teaterstykker får de en forståelse for, hvordan dramatik er blevet brugt til at formidle idéer, refleksioner og kulturelle strømninger.

Social udvikling og samarbejde: Teaterarbejdet fremmer samarbejde, dialog og fællesskab. Eleverne lærer at lytte til hinanden, tage ansvar og respektere hinandens roller i processen. Samskabelse af en forestilling styrker deres evne til at navigere i sociale relationer og arbejde mod et fælles mål.

Demokratisk dannelse og medansvar: Når eleverne selv skaber manuskripter og medvirker i teaterstykket, får de mulighed for at tage ejerskab over projektet. Dette understøtter deres forståelse af medansvar og demokratisk deltagelse, hvor deres idéer og initiativer bliver en del af den fælles skabelsesproces.

Tilpasning til klassetrin og fokus på improvisation: Teaterprojekter kan tilpasses klassetrinnets niveau og de fælles mål, der ønskes arbejdet med. Det kan også have fokus på rolleimprovisation fremfor et fastlagt produkt, hvor eleverne får frihed til at udvikle deres karakterer og samspil spontant. Improvisation skaber rum for kreativ udfoldelse, refleksion og naturlig interaktion, hvilket kan styrke elevernes evne til at samarbejde og tænke innovativt.

Ved at integrere teater, manuskriptforfatning, improvisation og historiske elementer i undervisningen skabes et læringsrum, der kombinerer kreativitet, sprogindlæring og samfundsforståelse i en levende og engagerende proces.
 

Eksempler fra Fælles Mål:

Dansk, efter 2. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kommunikation', hvor eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer.

Dansk, efter 4. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kommunikation', hvor eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer.

Dansk, efter 6. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kommunikation', hvor eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer.

Praktisk information

Sted
Ikke angivet
Skjul detaljer

Forløbet foregår på jeres skole

Forløbstype
Forestilling
Forløb med formidler
Forløb på skolen
Forløb til egen undervisning
Målgruppe
0. klasse
1. klasse
2. klasse
3. klasse
4. klasse
5. klasse
6. klasse
Fag
Dansk
Drama
Pris
Periode
Hele året
Skjul detaljer

 

Timeprisen er 2.500 kr. pr time inkl. forberedelse, men ved længere forløb kan prisen reduceres pr. time og aftales individuelt.

Ved længerevarende forløb afholdes et opstartsmøde, hvor vi planlægger jeres fokus.

 

En klasse

Varighed
Skjul detaljer

1-2 timer pr gang eller after aftale

Emneområde
Demokrati og medborgerskab
Film, musik, teater og dans
Trivsel, fællesskab og mobning
Tværfaglige tilbud
Verdensmål
SDG
SDG

Forløb på Gyldendals danskportal for 0.-2. kl.: Sproget i din krop

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

Forløb på Gyldendals danskportal for 0.-2. kl.: Brug sproget

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

Forløb på Gyldendals danskportal for 3.-6. kl.: Fantastiske fortællinger

SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.

Tilmelding

 

Timeprisen er 2.500 kr. pr time inkl. forberedelse, men ved længere forløb kan prisen reduceres pr. time og aftales individuelt.

Ved længerevarende forløb afholdes et opstartsmøde, hvor vi planlægger jeres fokus.

 

Tilmelding foregår ved direkte kontakt til Gweneth Greenwood på email.