Aktiv dødshjælp – et etisk dilemma
Beskrivelse
Når man tager hul på emnet ”aktiv dødshjælp”, åbner man op for de store spørgsmål om liv, død og værdighed. Vi peger på brugbare undervisningsmaterialer, og Hospice Limfjord inviterer dine elever indenfor til en debat om emnet. Vi har fokus på, hvordan man skaber et værdigt liv helt indtil døden.
Aktiviteter
Død og pine - undervisningsmateriale fra Etisk råd
Hæftet Død og pine er bygget op med en indledning og en kort definition af ”etik”.
Kapitel 1 handler om den unge franskmand Vincent Humbert, der efter en ulykke blev lam fra halsen og ønskede hjælp til at dø.
Kapitel 2 følger hverdagen på en intensivafdeling, hvor patienterne ofte svæver mellem liv og død, og personalet skal tage stilling til om behandlingen skal fortsættes eller stoppes.
I kapitel 3 stilles en række opgaver med udgangspunkt i tre cases, og i kapitel 4 defineres en række etiske begreber.
Materialet kan downloades fra rådets hjemmeside og ligger desuden under elevmaterialer.
På rådets hjemmeside findes også andre materialer om emnet: Rapporter, debatindlæg og definitioner af centrale begreber i debatten.
Etisk råd har udgivet filmen "Debatten der ikke ville dø - film om aktiv dødshjælp".
Forberedelse
Besøg på Hospice Limfjord
Når eleverne har arbejdet med temaet i et par lektioner, forbereder I spørgsmål til personalet på Hospice Limfjord. Læg gerne besøget på Hospice Limfjord midt i forløbet, da dialogen med personalet formentlig vil bidrage med nye vinkler på problemstillingen. På den måde sikrer du også, at I får tid til at samle op på besøget og oplevelsen af at være på hospice.
Efterbehandling
Tilbage i klassen samler I op på besøget:
Fik eleverne fremført deres spørgsmål og argumenter?
Kom der nye syn på problemstillingen? Hvis ja, hvilke?
Cecily Saunders grundlagde det første moderne hospice og arbejdede hele sit liv for at sikre uhelbredeligt syge en værdig død. Kristeligt Dagblad har skrevet en artikel om hende: "Hun har viet sit liv til de døende". Læs den evt. som led i efterbehandlingen. Kan også med fordel læses som forberedelse til besøget.
Formål
Til læreren
Aktiv dødshjælp - debat med Hospice Limfjord
Kort om forløbet
Når man tager hul på emnet ”aktiv dødshjælp”, åbner man op for de store spørgsmål om liv, død og værdighed.
Vi peger på brugbare undervisningsmaterialer, og Hospice Limfjord inviterer dine elever indenfor til en debat om emnet. Ve har fokus på, hvordan man skaber et værdigt liv helt indtil døden.
Neden for peger vi på to undervisningsmaterialer med fokus på aktiv dødshjælp. De åbner op for vigtige etiske begreber som lidelse, selvbestemmelse og livets ukrænkelighed samt værdighed i livet og døden.
Materialerne kan suppleres med filmene ”Mit indre hav” eller ”Stille hjerte”.
Praktisk information
Se flere detaljer
Undervisningslokale i bygning ved siden af hospice
Se flere detaljer
Gerne planlægning af besøg på hospice i god tid
Se flere detaljer
4 lektioner og besøg på hospice 1-2 timer
Personalet kan også komme ud på skolen.
Død og pine
Etiske principper
Tilmelding
Kontaktpersoner
Birte Markfoged
Iben Holøv Thomsen
Susanne Mejdal Svenstrup