Fra sporer til svampe - Østershatte
Beskrivelse
I denne aktivitet skal børn og elever lære om svampenes forunderlige verden ved at dyrke deres egne østershatte. Vi arbejder med myceliumsporer, som er svampenes "frø", og lærer, hvordan de vokser i forskellige materialer – fx kaffegrums, halm eller træflis. Børnene deltager i hele processen: fra forberedelse af dyrkningsmateriale til såning af sporer og etablering af det rette miljø.
Undervejs lærer vi om, hvordan svampe vokser, hvad de lever af, og hvorfor de er vigtige i naturens kredsløb som nedbrydere. Dyrkningen foregår i beholdere, som kan tages med hjem eller tilbage til institutionen, så børnene kan følge med i væksten og – med lidt tålmodighed – høste deres egne østershatte.
Booking og deltagelse
Som noget nyt i år booker I jer ind på en bestemt dag. Det vil sige, at I ikke selv kan booke en bestemt aktivitet. På baggrund af jeres tilmelding sammensætter vi et program med ca. to aktiviteter, der passer til jeres alder eller klassetrin. På den måde sikrer vi en god fordeling på de mest populære aktiviteter, så flest muligt får en plads.
Ud over de planlagte aktiviteter vil der være en lang række stande med naturfaglige aktiviteter, som kan besøges uden forudgående booking. Her vil SOSU-elever være til stede for at støtte børnene i arbejdet med de forskellige aktiviteter.
Følg link med tilmelding for at booke en dag til naturvidenskabsfestival. Bemærk at I kun kan booke, hvilken dag I ønsker at deltage og ikke en konkret aktivitet.
Mandag kan udelukkende bookes af børnehaver og 0. klasse.
Tirsdag og onsdag kan udelukkende bookes af 0. - 6. klasse.
Tilmelding
Formål
Når aktiviteten er gennemført:
- Har børnene lært om svampenes livscyklus og myceliets rolle i naturen
- Har børnene arbejdet praktisk og eksperimenterende med biologisk dyrkning
- Har børnene fået indsigt i svampes funktion som nedbrydere og deres betydning for økosystemet
- Har børnene styrket deres forståelse for vækstbetingelser, mikroorganismer og bæredygtig fødevareproduktion
- Har børnene haft en sanselig og lærerig oplevelse med naturvidenskab i praksis