Gratis

Kirkedetektiver - på jagt i kirkerummet

Collage af børn, som undersøger kirkerummet i Skive Kirke

Beskrivelse

Kirken er et særligt rum, og det skal eleverne fornemme ved at undersøge kirkerummet med alle sanser. De skal blandt andet fiske i døbefonten, føle på tingene i følekassen og lede efter særlige detaljer i kirkerummet.

Forløbet består primært at et besøg i kirken, hvor de lærer kirkens rum at kende gennem forskellige opgaver.

Aktiviteter

Kirken er et særligt hus. Den bruges til faste ritualer og højtider. Den danner rammen om milepæle i mange menneskers liv. Den skal kunne rumme både stor glæde og dyb sorg og alt der derimellem. I en kirke kan der være helt stille og andre gange fyldt med sang og musik. Kirken er et særligt hus, og det skal eleverne fornemme ved at bruge alle deres sanser. 

Forløbet består primært af et besøg i kirken, hvor eleverne bevæger sig rundt i kirkens rum. Nogle opgaver løses på egen hånd, andre sammen med kirke- og kulturmedarbejderen. Eleverne skal fx finde små detaljer, lede efter mønstre og mærke de materialer, som er brugt. De skal også lytte til kirkens lyde. Til sidst finder eleverne det sted i kirken de allerbedst kan lide, slår sig ned og lytter til et stykke musik.Eleverne får et lille hæfte med opgaver og plads til svar.

HJEMME
Som optakt til besøget kan I tale om, hvad eleverne forbinder med en kirke:

  • Hvordan kan man kende en kirke, hvis man kører forbi den?
  • Hvad kan man se inde i en kirke?
  • Hvad sker der i en kirke?
  • Hvem arbejder i en kirke?
  • Har de prøvet at være i en kirke?

Forbered dem på kirkebesøget. De skal være en slags detektiver i kirkerummet og undersøge hvad de forskellige rum og ting hedder. Hvad er de lavet af? Hvordan føles de forskellige materialer? Hvad foregår der i kirken? Hvad lyder en kirke?

Nogle opgaver løser de i små grupper. Andre laver vi i fællesskab. Inddel dem i grupper med fire i hver (helst).

UDE
Under besøget i kirken, skal elverne undersøge kirkerummet. De skal bruge alle sanser. Nogle opgaver laves i grupper, andre i fællesskab og de får et elevhæfte til at notere nogle af svarene i (vi har blyanter).

HJEMME
Under elevmaterialer er der forslag til nogle opgaver til repetition:

  • Spørgsmål til Quiz & Byt
  • Forbind ord & billeder

Det er muligt at supplere besøget med et besøg mere i den hvide kirke: Vor Frue. I kan gøre det på egen hånd, eller lave aftale med kirke- og kulturmedarbejderen. Dette besøg er tænkt som repetition. I den hvide kirke skal eleverne finde de samme rum, som de fandt i den røde kirke og det samme inventar. Eleverne vil opleve, at de kan finde næsten de sammen rum og ting, men at det ser anderledes ud. 

 

Formål

Eleverne skal i dette forløb lære kirkens rum at kende. Hvad kaldes de og hvorfor? Hvad bruges de til?

Sted
Skive Kirke
Reberbanen 19
7800 Skive
Undervisningsmateriale

Spørgsmål til Quiz og Byt:

Forbind ord og billede:

Tilmelding

Kontakt Kirke- og kulturmedarbejder

Mette Thybo Jensen
Reberbanen 19
7800 Skive
mette [at] skivesogn [dot] dk
Tlf. 23 67 41 77