Gratis

Troldeskole

Billede af et vejskilt med en trold

Beskrivelse

Ude i skoven, hvor menneskene kun sjældent kommer, bor troldene.

Hver år skal nogle af troldeungerne i troldeskole. De skal ikke sidde på en stol og kigge i bøger. Nej, de skal lære at være gode til at klare sig i skoven. I dette forløb skal børnene fra børnehaven i troldeskole og lære en masse om dyrene og naturen ved at lave forskellige aktiviteter.

Aktiviteter

Vi starter dagen med at lave vores troldehaler ved Naturcenter Brokholm.

Dernæst går vi op til Havbjerg Skov. Her starter troldeskolen. Gennem forskellige lege og aktiviteter i et troldeunivers bruger vi fantasien og kroppen og lærer herigennem om dyrene og naturen. Dagen sluttes af med, at alle trolde får deres eget "Trolde Diplom". Alle trolde fra børnehaven

  • har deltaget i Troldeskole
  • har været ude i al slags vejr
  • har trænet sin troldekrop og bevægeglæde
  • er blevet klogere på naturen
Forberedelse

Inden turen må I gerne snakke med børnene om troldene i skoven. Hvad mon de går og laver?

Måske kender I nogle gode historier med trolde - og har en billedbog stående, som I kan kigge i?

Der er også flere troldesange, som man kan synge. Bedst kendt er nok "Oppe i Norge". Hvis I øver jer på den, så skal vi selvfølgelig synge den, når I kommer i Troldeskole.

Efterbehandling

Måske får I nogle nye lege med hjem, som I skal prøve igen? 

Hvis I har taget billeder fra turen og troldeskolen, så kan I hænge dem op og bruge dem til at fortælle ud fra.

Måske har I lyst til at tegne eller farvelægge trolde? Eller være kreative og bygge stentrolde eller græstrolde. Det vrimler med ideer på nettet.

Formål

At styrke børnenes motorik, fantasi og bevægeglæde.

At børnene lærer om dyrene og naturen ved at lave forskellige aktiviteter.

 

Sted
Naturcenter Brokholm
Vejsmarkvej 15
7870 Roslev

Troldeskolen finder sted i Havbjerg Skov. Skoven er ca. 800 meter fra Naturcenter Brokholm - og forløbet kræver således en gåtur til start/slut.

Kommer I med en gruppe af de yngste (3-4 årige), så kan vi holde Troldeskolen i den lille skov ved Naturcenter Brokholm.

Inspirationsmateriale

Organisering af dagen

Her kan I finde info om og inspiration til organisering af jeres dag på Naturcenter Brokholm.

Tilmelding