Gratis

Fuglene på Brokholm om vinteren

Billede af fugletårn ved Brokholm Sø

Beskrivelse

Det vrimler med fugle udenfor året rundt. Fuglene er meget forskellige, både af udseende og adfærd. Ved Brokholm Sø er der et rigt fugleliv med både ynglefugle og trækfugle. Gennem en række lege og aktiviteter lærer vi fuglenes kendetegn og fuglekiggerens udstyr at kende. Derudover er det vinter og koldt - og fuglene i vores haver kan have svært ved at finde føde. Vi skal derfor også lave foderkogler, som I kan tage med hjem.

Aktiviteter

Dagen vil indeholde lege og opgaver om fugle. Ved at studere de udstoppede fugle kan vi blive vi klogere på fuglenes udseende og deres tilpasning. Vi skal afprøve, hvordan man bruger en kikkert og går til fugletårnet ved Brokholm Sø. Her studerer vi fuglelivet ved søen på den aktuelle årstid. Vi skal blive klogere på trækfugle og standfugle – og mærke nogle af de udfordringer, som trækfugle kommer ud for på vores egen krop. Derudover skal vi laver foderkogler, så vi kan hjælpe fuglene godt gennem vinteren.

Forberedelse

Inden dagen kan I arbejde med de fugle, som I kan se fra klasseværelset. Hvilke arter ser I? Hvilke arter er de talrigeste og hvorfor mon? Appen ”DOFs Fuglebog" kan sammen med opslagsbøger give et indblik i de fugle, I får øje på.

Efterbehandling

Efter besøget på Brokholm kan I arbejde videre med temaer eller begreber, som er blevet introduceret på Naturcenter Brokholm. Måske vil I lave jeres egen fuglebog eller blive klogere på udvalgte arter?

Formål

At eleverne får kendskab til fuglene som afgrænset dyregruppe. Hvad kendetegner en fugl? Hvilke fællestræk har fuglene, og hvor er de indbyrdes forskellige. 

At eleverne får oplevelser med fugle i naturen omkring Brokholm Sø.

At eleverne bliver nysgerrige og opmærksomme på fuglene og deres levevis.

At eleverne opnår et begyndende kendskab til artsbestemmelse af de almindeligste fugle.

 

Sted
Naturcenter Brokholm
Vejsmarkvej 15
7870 Roslev
Tilmelding