Gratis

Krible Krable - Skoler

Billede af sommerfugl. Credit Colobox

Beskrivelse

Det vrimler med smådyr rundt omkring os – det krible krabler næsten, hvor end man kigger hen. Vi skal på jagt på efter og blive klogere på insekter, snegle, edderkopper, bænkebidere med flere. Ved at kigge nærmere på de små dyr, kan vi lære meget om tilpasninger, forsvar, camouflage mv.

Aktiviteter

Vi undersøger et områdes insekt- og smådyrsfauna ved at indsamle områdets arter. Undervejs afprøver vi forskellige fangstmetoder. Vi er nysgerrige og roder, graver og fanger alt, hvad vi kan komme i nærheden af. Det er en evig skattejagt, hvor man kan blive ved med at finde nye spændende og imponerende krible krable-arter.

Vi laver en minibioblitz, hvor vi undersøger forskelle og ligheder på så mange smådyr, som vi kan finde i et afgrænset område i et afgrænset tidsrum.

Udover feltundersøgelsen vil dagen byde på lege, der fortæller om dyrenes levevis.  Vi skal også være kreative og bygge bo til forskellige insekter og smådyr. Forhåbentlig når vi også over på marken ved siden af Naturcenter Brokholm og undersøger, om der virkelig er smådyr i kokossen?

Forberedelse

Inden besøget på Naturcenter Brokholm kan snakke om hvilke smådyr, I allerede kender. Er der forskel på, hvilke smådyr man finder, hvis man går i skoven, på engen eller ved stranden?

Efterbehandling

Hjemme på skolen kan I arbejde videre med specifikke arter eller begreber, I er blevet introduceret til under besøget på Naturcenter Brokholm.

I kan også afholde bioblitz på skolens arealer og sammenligne med en bioblitz lavet ved Naturcenter Brokholm.

Formål

Eleverne trænes i at se detaljer (artskarakteristika) ved krible krable dyrene og får indblik i artsdiversiteten i et begrænset område.

Eleverne får kendskab til nogle af de forskellige levesteder, som de små dyr indtager.

Eleverne får kendskab til begreber som tilpasning, fuldstændig og ufuldstændig forvandling mv.

Sted
Naturcenter Brokholm
Vejsmarkvej 15
7870 Roslev
Tilmelding