Støv instrumenterne af og få gang i rytmerne

Hænder spiller på akustisk guitar

Beskrivelse

Lad jer inspirere af Skive Musikskole, og giv børnene mulighed for at kommunikere gennem musik.

Lad barnet møde musikkens sprog

I dette forløb får I mulighed for at møde musikkens sprog og arbejde med kulturelle udtryksformer.

Børnene møder kunstnere og kulturformidler (Skive Musikskole), der indgår i en samarbejdsproces, hvor alle kan være nysgerrige og skabende. 

I voksne omkring barnet får nye kompetencer og inspiration til at arbejde med instrumenter, som typisk allerede er i jeres dagtilbud(rasleæg, trommer, tamburiner mm.).  I får redskaber til at styre processen, som ellers nemt kan blive kaotisk. I vil erfare, at I sagtens kan lave musik med børnene, selvom I måske ikke føler jer specielt musikalske.

Formål

Mål:

  • At barnet bliver præsenteret for et bredt spekter af kulturelle udtryksformer.
  • At øge barnets musisk-kreative kompetencer ved at inddrage det aktivt, undersøgende og eksperimenterende i musik.
  • At også børn, der endnu ikke behersker dansk, kan kommunikere med de øvrige børn og voksne gennem musikken. 

I kan også vælge et helt andet indhold. Skive Musikskole tilbyder at skræddersy et længerevarende forløb til netop jeres gruppe/ dagtilbud. Det kan dreje sig om et projekt, hvor I ønsker musikalsk hjælp, undervisning af børn og voksne. Undervisningsforløb med vekselvirkning mellem besøg på musikskolen og hos jer. 

Sted
Skive Musikskole
Asylgade 5
7800 Skive
Inspirationsmateriale

Sådan gør du:

Læreplanstemaer: