Da jeg gik en tur, mødte jeg en ridder...

Borg set indefra i frøperspektiv

Beskrivelse

Kække riddere og smukke skønjomfruer. Få børnehaven til at syde af leg, alvor, sang, musik, teater og fortryllende ridderfortællinger. Lad drager, diademer og sværd blive til virkelighed på Spøttrup Borg.

 

Aktiviteter

Sværd, smykker og sang

Gennem forløbet vil børnene høre og være med i ridderfortællinger. Børnehaven vil summe af ridderliv med skabende værksteder, hvor børnene får mulighed for at udfolde sig kreativt. I laver skjolde, sværd og kofter. I ægte ridderfortællinger er der også skønjomfruer, så I fremstiller diademer, smykker og klæder. Forløbet byder på sang, musik og fremstilling af jeres egne små teaterstykker.

Ridderfortællingerne, de skabende værksteder, musikken, sangen, samt jeres og børnenes små teaterstykker er alt sammen med til at give børnene en masse indtryk. Indtrykkene vækker børnenes impulser, de bliver aktive og udtrykker sig gennem legen og fantasien. Derved opstår der læring hos det enkelte barn.

Lad ridderne og skønjomfruerne fylde børnehaven med magiske øjeblikke!

Forberedelse

Kom godt i gang

Nederst på siden er der links, hvor I kan finde ideer, forslag til arbejdsmetoder, samt materialelister til print. I bestemmer selv, hvordan I vil opbygge drejebogen for jeres børnegruppe, hvor mange dage og hvor lang tid I vil bruge på de enkelte punkter. Og om I deler børnene op i små grupper.

 

Efterbehandling

I kan afslutte forløbet med et besøg på borgen, hvor I selv går rundt på egen hånd, eller booker en rundvisning til 350 kr.

Formål

At børnene:

  • Møder voksne, der aktivt formidler kultur. Som støtter dem i at eksperimentere og øve sig i at afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer.
  • Gennem sanseindtryk og aktiv deltagelse får øget deres kompetencer, erfaringer og viden. Det vil sige, at indtrykkene skal give børnene mulighed og lyst til at udtrykke sig på forskellige måder. Når børnene får lov til at udtrykke sig og bliver aktive deltagere i forløbet, sker der læring hos det enkelte barn.
  • Får udviklet deres leg og gennem legen styrket deres fantasi og sociale relationer.
     
Sted
Spøttrup Borg
Borgen 6A
7860 Spøttrup
Inspirationsmateriale

Tag en snak med børnene.

Fremstil sværd, skoljde og ridderkofte.

Fremstil diademer, smykker og klæder.

Skabende værksteder

Vi leger skoen jomfruen var et vakkert barn.

Fernisering

Giv børnene forhåndsviden om Spøttrup Borg.

Besøg Spøttrup Borg.